Mærsk har gennem halvandet år leveret våben til Israels aktive folkemord på primært børn og andre civile. 

De er ad flere omgange blevet forsøgt holdt ansvarlige - primært af globale bevægelser som Palestinian Youth Movement - men er på forskellige måder lykkedes med at slippe igennem både havneblokader og internationale protester og fortsætte deres medvirken i brud på international lov og forbrydelser mod menneskeheden.  

‍

Hvordan kan det lade sig gøre, at det kan stå på så længe? 

‍

Mærsks midlertidigere immunitet kan koges ned til tre primære årsager: 

1: At deres primære kunde i dette tilfælde er det største og mest geopolitisk magtfulde militær i verden.
‍

2: Et nationalt og globalt image som international troværdig institution og kulturelt bærende virksomhed, hvis branding bl.a. indeholder at donere bygninger til 'folket' - et image, der derfor kan tage tid at bryde ned.

‍

3: En professionaliseret pr-strategi med positiv, pleasende og pacificerende “vi siger, hvad de gerne vil høre udadtil”-kommunikation.
 
I denne artikel ser vi især nærmere på det sidste punkt.

For mens Mærsks ledelse smiler anstrengt udadtil, har der bag overfladen længe været en intern tilstand af krise.
‍
Det her er historien om, hvordan Mærsk systematisk gemmer sig for spørgsmål til deres aktive medvirken i Israels folkemord i Palæstina, mens de udøver intern krisekommunikation og forsøger at slette spor.

‍

Tilsammen viser det undersøgende journalistiske arbejde, Kollektivist har foretaget over de seneste måneder, et mønster af vedvarende forsøg fra Mærsks ledelse på at lukke ned for kritik for at fortsætte deres transport af våbendele og militært udstyr til Israel trods åbenlys bevidsthed om, at deres ageren bryder international lov: 

‍

Undvigelse af spørgsmål 

‍

To Mærsk-kaptajner udeblev mandag d. 12 maj fra retshøring i Barcelona (LINK). Det gjorde de på trods af, at retshøringen var planlagt kl. 9:30, mens kaptajnen for det ene skib, Mærsk Nexoe, lå til i Barcelona havn hele søndagen inden og hele den pågældende mandag, kun 6km fra retslokalet. 

‍

I de seneste måneder i Mærsk HQ har der også været klare eksempler på undvigelse af spørgsmål. 

‍

I et opkald d. 6 februar 2025 lykkedes det mig at komme igennem til Mærsks globale kommunikationschef Jesper Lov.

Det var en kort samtale, hvor han ikke ville svare på spørgsmål i telefonen, men ligesom Termas kommunikationschef (LINK) lovede han at svare på mine spørgsmål, hvis jeg sendte dem på mail.

Det har han - eller nogen andre fra Mærsk - fortsat ikke gjort i mere end tre måneder.

Spørgsmålene er her: 

‍

‍

Siden det korte opkald har Mærsk fjernet både Jesper Lovs tlf-nummer fra Mærsks officielle hjemmeside og alle andre pressekontakter undtagen ‘Head of Global Media Relations’ Mikkel Linnet, der efter gentagende forsøg ikke tager den, når jeg ringer:
‍

‍
Mærsk gemmer sig altså både fra spørgsmål fra den spanske domstol og fra journalister - på trods af, at de fortsat forsøger at positionere sig som en åben, global virksomhed, der ifølge dem selv ‘følger internationale retningslinjer’.

‍

Censur: Mærsk sletter kommentarer og lukker kommentarspor 

‍

Mærsk har også af flere omgange direkte slettet, censureret og blokeret kritik på deres officielle digitale platforme. 

‍

I udsendelsen af deres årlige generalforsamling d. 18 marts 2025 på deres officielle YouTube-kanal, sendte jeg dem følgende fakta og kritikpunkter fra Kollektivists Youtube-kanal: 

‍

‍

Inden for sekunder blev de slettet. Så jeg skrev dem igen. Slettet igen. Og så lukkede Mærsk helt kommentarsporet: 

‍

Det er altså en af de største shippingvirksomheder i verden, der lukker for kommentarsporet på deres officielle udsendelse af deres årlige generalforsamling. 

‍

Efter jeg postede screenshots af de slettede kommentarer på sociale medier, åbnede Mærsk kommentarsporet igen, og så gik flere brugere ind og skrev bl.a. “Sletter I kommentarer?” og “Nothing screams guilty like deleting comments”.

Jeg skrev de ovenstående fakta- og kritikpunkter igen, og siden er de blevet stående. 

‍

Det afslører en panikagtig on/off censur-praksis internt i Mærsk, der kun ender med at afsløre deres fulde bevidsthed om, at det er strategisk og overvejet, hvad de gør - hvor klodset og tydeligt de end gør det.

Og vigtigst af alt: Det beviser, at de følger nøje med i al kritikken, ser den og reagerer prompte på den med nedlukning og dermed ikke kan hævde den uskyldige uvidenhed, de forsøger at udtrykke, når de sjældne gange udtaler sig i medier, pressemeddelelser og offentlige statements som denne udtalelse fra samme dag som deres generalforsamling: 
‍

"Maersk upholds a strict policy of not shipping weapons or ammunition to active conflict zones, ensuring compliance with international regulations."

En udtalelse som bredt dokumenteret ikke er sand, da det både af undersøgende dækning foretaget af Kollektivist, Palestinian Youth Movement, Mask Off Maersk-kampagnen, Information, Danwatch og Solidaritet er bevist, at Maersk har fragtet våbendele (heriblandt danskproducerede våbendele fra Terma) fra Lockheed Martin i Texas, USA til Israels havn i Haifa og til deres Nevatim Air Base.

‍

Mærsk har også lukket for kommentarer på mange af deres posts på deres officielle Instagram-side:

‍

På de få posts på deres officielle Instagram-side, hvor Mærsk ikke har blokeret for kommentarer, ser næsten alle kommentarer sådan ud: 

‍

‍

Det er endnu et tegn på Mærsks interne pr-krise, hvor de på den ene side fortsat forsøger at virke åbne og imødekommende og indkassere de positive aspekter, den branding-strategi giver - og samtidig på ingen måder ville konfronteres med virkeligheden, hverken i retten, i interviews med journalister eller af massivt pres fra globale aktivistbevægelser.

‍

Positiv PR udadtil - Krisekommunikation internt 

‍

Ekstra Bladet har dokumenteret, hvordan Mærsk-ansatte i Marokko har nægtet at håndtere våben i lasten (LINK).

Og at Mærsk CEO Vincent Clerk derfor tog på 'paniktur' til Tanger for at irettesætte de lokale medarbejdere og presse dem til at fortsætte arbejdet - uanset hvor ulovligt det er (LINK).

Og nu har Kollektivist fået adgang til en intern intranet-meddelelse fra Mærsks ledelse, som de har sendt ud til alle deres medarbejdere på Mærsks fælles intranet.

Beskeden indeholder instrukser til, hvordan Mærsk-medarbejdere bør kommunikere situationen udadtil:

‍

Alle ansatte i Mærsk har adgang til Mærsks intranet og dermed disse beskeder. Alene i Maersk HQ er der 2,6 tusind ansatte.

Globalt er omkring 100.000 ansatte i Mærsk, ifølge Mærsks egne oplysninger (LINK).

Det er blevet direkte og indiskutabelt dokumenteret, at Mærsk har leveret adskillige våbendele, heriblandt dele til F-35 kampfly og andet militærudstyr direkte til Israel til brug i deres aktive folkemord på den palæstinensiske civilbefolkning.

Når Mærsk skriver ud til deres ansatte, at "Mærsk ikke transporterer våben til Israel" er det dermed beviseligt forkert.

Mærsks ledelse beder altså tusindvis, og muligvis hundredetusind globalt, af deres ansatte om at lyve på deres vegne.

Og det gør de, mens de sletter faktabaseret kritik fra officielle digitale platforme, undviger spørgsmål fra journalister og udebliver fra den igangværende retshøring.

Tilsammen tegner sig et klart billede på, at det vedvarende pres fra internationale bevægelser, der insisterer på at opretholde international lov, er trængt igennem til Mærsks ledelse, der er i langt mere en tilstand af panik og intern krise, end de viser udadtil.

En Mærsk-ledelse, der trods alle deres forsøg på at slippe igennem med både våbenlasten og deres økonomiske overskud i behold, nu må stå til ansvar for deres aktive og bevidste medvirken og markante rolle i Israels fortsatte, aktive folkemord på børn, civile og journalister i Palæstina.